Mit navn er Nicoline, jeg er 33 år og bor i skønne København. Jeg er uddannet civilingeniør og har fuldtidsjob i et medicinalfirma. I min fritid elsker jeg at være kreativ og nørde med farver. Jeg har altid malet og eksperimenteret med farvekombinationer og forskellige maleteknikker, og har de seneste par år fået en helt særlig passion for akvareller.
Her på siden finder du illustrationer som er håndtegnet med akvarelfarver, hvorefter de er trykt som plakater i høj kvalitet.
Jeg bliver meget nemt inspireret og finder tit på nye motiver og sjove idéer. Min stil er kunstnerisk og moderne men udtrykket og temaerne i mine plakater varierer. I shoppen er et udvalg af unikke og dekorative plakater, som jeg håber du har lyst til at udsmykke dit hjem med.